op, mine ben rystede.
Professor Hernández så på mig med en ømhed, der næsten afvæbnede mig.
“Valeria, hvem har syet din kjole?”
Jeg slugte hårdt.
“Min bror.”
Klassen vendte sig mod Mateo.
Han stod stille, som om han ville forsvinde. Han havde lært at opføre sig lille hele året. Lille, da Carla skreg. Lille, da hun tjekkede spisekammeret og sagde, at vi havde spist for meget. Lille, da hun gjorde grin med hans hænder, hans stemme, hans mors symaskine.
Direktøren rakte ham hånden frem.
“Mateo, kom herind, tak.”
Min bror
