jeg havde købt den. Læreren rørte ved stoffet og sagde: “Det her er kunst.”
Så gik rektoren på scenen for at holde en tale. Han talte om hårdt arbejde, familie og fremtiden.
Pludselig holdt han op med at læse.
Hans så forvirret på Carla.
Han holdt mikrofonen hårdere fast.
“Ret venligst kameraet mod bagerste række. Mod den kvinde.”
Carlas ansigt dukkede op på den store skærm.
Først smilede hun og tænkte, at det ville være noget pænt.
Instruktøren steg ned fra scenen og sagde langsomt:
“Jeg kender den kvinde.”
Jeg
