første og sidste ord. Under deres samtale henvendte en ung servitrice sig til dem. Hun var en kvinde med udenlandske, rolige ansigtstræk, i tyverne, klædt i restaurantens elegante uniform, med håret pænt bundet tilbage. Hendes ansigt var roligt, hendes blik urokkeligt, og hendes kropsholdning afslørede en umiskendelig selvtillid.
Hun stoppede ved bordet og sagde på engelsk med rolig stemme:
– Har I truffet jeres valg, mine herrer?
Sheikh Salim så ikke direkte på hende. Han lod hende stå i flere lange sekunder, som om han lod hende vente, så løftede han
