et gulnet kort med en håndskrevet opskrift – ristet semuljesuppe.
Den simple titel vakte min nysgerrighed. Jeg havde ofte hørt om semuljesuppe, men hvorfor riste semuljen først? Denne lille detalje fangede straks min opmærksomhed. Så jeg besluttede mig for at prøve den, ikke mindst fordi mine børn kan være kræsne med suppe; de ville sjældent have den klassiske version. Første gang jeg lavede den, fyldte en sød, nøddeagtig aroma mit køkken, næsten som friskristede nødder eller brød fra ovnen. Det var så behageligt, at jeg straks ville vide, hvordan suppen ville
