smage.
Bare ved at smage den føltes suppen delikat og cremet på tungen, med en let karamelliseret undertone, som jeg ikke havde forventet. Børnene var i starten skeptiske, men da jeg fortalte dem, at suppen havde en lille hemmelighed, da semuljen var ristet, blev de meget nysgerrige og blev ved med at spørge efter mere. Siden den dag er ristet semuljesuppe blevet en fast bestanddel af vores sæsonbestemte madlavning – især på kølige dage, eller når vi higer efter et harmonisk og trøstende måltid uden megen anstrengelse. Den smager ikke kun
